Bårse landsby

 

 

                        

 

 

"Langt ude på landet;

Og alligevel så tæt på"

 

 

Bårse er en levende landsby, med mange forskellige foreninger, aktiviteter og forretningsdrivende. Herunder kommer en beskrivelse af nogle af de forskellige tilbud Bårse har at tilbyde

 

 

Historisk information

Bårse nævnes første gang i 1295 og i 1297 blandt det gods, der tilhørte Skt. Agnete kloster i Roskilde.

Den ældste del af kirken (skibet) er vist fra 1350-1400. Døbefonden menes at stamme fra Risby, ca. 1250-75.

Indtil en gang i 1950’er var byen ”selvforsynende.” Der var 2 slagtere, en købmand, en Brugs, bødker, brøndgraver, mølleri, 2 bagerier, skomager osv. Indtil en gang i 1960’erne udviklede byen sig ikke nævneværdigt. Herefter blev en del af landbrugsarealerne ved byen udstykket.

Bårse blev i 2002 kåret til ”Årets Landsby” i Danmark.

 

Bårsestenen:

Stenen blev fundet i 1822 blandt Bårse gaders brosten, som skulle stamme fra en "Valdemarsvej", dvs. en gammel vejstrækning i nærheden. Stenen er dateret til 1050-1536 og befinder sig på Nationalmuseet.

 

 

Praktisk information

Kommune

Bårse ligger nordligt i Vordingborg kommune, som er en sammenlægning af de tidligere Præstø, Vordingborg, Langebæk og Møns kommuner. Besøg kommunens hjemmeside her

 

Børn

For små nye verdensborgere (0-3 årig) er der både dagpleje (pt. 4 dagplejere) og vuggestue (pt. 12 pladser). Som hovedregel flytter børnene den måned hvor de fylder tre år til børnehaven, hvor der er to stuer. Når børnene skal i skole, er der stor interesse fra både SFO (som findes på skolen) og børnehaven for at få overgangen så god som mulig for alle børn. Bårse skole har børn fra 0. til 3. klasse. Efter 3. klasse skal børnene til Præstø i skole.

 

Vandværk

Bårse har eget vandværk, med en valgt bestyrelse.

 

 

 

Aggerhus (ældrecenter)

I Bårse er der et ældrecenter med lejligheder. Se mere her

 

 

 

 

 

 

Kirken

Sognepræsten i Bårse/Beldringe sogn hedder Søren Schiøler Linck. I kirke-regi holdes der hvert år mange arrangementer bl.a. sommerfest, fællesspisninger og børnegudstjenester. Disse annonceres bl.a. i kirkebladet som omdeles en gang i kvartallet.

 

 

 

 

Kulturel information

Idrætsforeningen

I idrætsforeningen er der mulighed for mange forskellige aktiviteter. Fodbold, badminton, gymnastik og agility er nogle af mulighederne. I Bårse findes en sportshal (på størrelse med to badmintonbaner) med tilhørende klubhus og kiosk. Derudover er der udendørs fodboldbaner og græsarealer til diverse aktiviteter. Se idrætsforeningens hjemmeside her.

 

 

 

 

 

Bogdepotet

I lokaler ved Samlingshuset findes det lokale bogdepot. Der bliver løbende tilført nye bøger fra Stege bibliotek. Bogdepotet er åbent mandag 14.30-16.00 og torsdag 17.30-19.30. Der er flere gange om året aktiviteter på Bogdepotet, eksempelvis udstillinger af billeder.  Se nyeste liste med bøger her.

 

 

 

 

 

Vægaviser

Ved både Brugsen og Samlingshuset er der placeret vægaviser hvor diverse opslag kan læses.

Hvis man har et opslag man gerne vil have op, kan dette ske ved henvendelse på Bogdepotet

 

 

 

 

Bårse Bladet

Hvert kvartal udgives til husstande i Bårse Sogn et blad ”Bårse Bladet”. I dette blad er indlæg fra de forskellige foreninger i byen.

På Bårse bogdepot eller i Brugsen kan man få udleveret det nyeste nummer af Bårse Bladet, hvis man ikke selv har modtaget dette.

 

Put and take

Ca. 1 km ud ad Lundbyvej ligger en Put and Take sø. Området er meget naturskønt og helt sikkert et besøg værd.

 

Vandskisøen

Dansk vandski-union har haft et stort projekt i gang, med udgravning af to store søer lidt vest for Bårse til vandskisport. Dette projekt er pt. gået lidt i stå.

 

Antenneforeningen

I Bårse er der fællesantenne, som er udbudt af Telia Stofa. Der er valgt en bestyrelse til at varetage byens interesser.

 

Husholdningsforeningen

Husholdningsforeningen står hvert år for et varierende udbud af aktiviteter, eksempelvis udflugter og det årlige bankospil.

 

 

Information om diverse forretningsdrivende

Brugsen/OK

I Bårse har vi en Dagli´ Brugs. Ved Brugsen findes der desuden OK-tankstation, som støtter Idrætsforeningen. læs mere her

 

Samlingshuset

I Samlingshuset er tilknyttet en vært, som står for festerne. Samlingshuset er ejet af en forening, som har en tilknyttet bestyrelse. Hvert år arrangerer bestyrelsen ”oktober-fest” hvor bestyrelsen er værter, og overskuddet går til renovering og vedligehold af Samlingshuset.

Læs mere her: http://www.baarsesamlingshus.dk/

 

 

 

 

 

 

Bageren

Der findes bagerbutik i Bårse. Læs mere her: http://www.baarse-bageri.dk/

 

 

 

 

 

Erhvervsdrivende

Af andre erhvervsdrivende kan bl.a. nævnes Statoil, DLG med tilhørende ”Land og Fritid-butik”, Bårse Finer-inventar, Revisor Jørgen Tvedegaard Madsen, P.E. Larsen VVS, Bårse Tømrerne, Loxam (Maskinudlejning), SB Auto og dækcenter, Bårse auto- og pladeværksted. Bårse tøjbutik, Bårse Vognmandsforretning, Tvedemose Champignon, Oliefyren, Bårse Køreskole, Bårse Tøjbutik og Bårse Vognmandsforretning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Bårse børnecenter (BBC)

 

 Bårse skole

 

 Aggerhus (ældrecenter)

 

 

 Bårse Kirke

 

 

 

 Bårse hal og klubhus

 

 

 Bårse bogdepot

 

 Vægavis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Samlingshuset

 

 

 Bageren

Bårse Landsby. Bårse Borgerforening